Behandlinger

Balayage

Ordet “balayage” er fransk, og betyder “strøg” hvilket er præcis, hvad denne farveteknik handler om. Denne teknik kan laves lige efter hvor meget og hvor lidt farve du ønsker. Det handler om selve teknikken der giver dig et naturligt og blødt resultat, som forlænger holdbarheden af farven fremfor f.eks. reflekser, da udgroningen gror mere blødt ud med en balayage. 

Det vil sige at balayage er ikke nogen bestemt farve, balayage er en farveteknik, så om du ønsker helt lysnet hår eller blot lidt spil i et mørkt hår, så kan det laves udfra denne teknik. 

Vi har dygtiggjort os i balayage lige siden den kom til Danmark, vi laver den hver eneste dag i salonen og det er klart en af vores mest populære farvninger. Det er også en behandling vi underviser andre frisører fra hele landet i. 

BOOK BEHANDLING HER

Extensions

Vi har i salonen mere end 12 års erfaring med extensions og arbejder med det dagligt, derfor kan vi garantere dig den mest professionelle rådgivning og et naturligt resultat. Vi er uddannet i flettemetoden og anvender kun denne teknik, da det er den mest skånsomme metode der findes. Ved denne metode bruges der ingen form for lim, plastik eller kemikalier, da det er et rent håndværk og der kun bruges fiberhår og snor. Metoden giver i mellemtiden dit hår tid til at gro sig sundt og stærkt, da det bliver beskyttet imellem dine extensions. Vi tilbyder både extensions for volume eller længde og tilklipning er altid med i prisen, da vi ønsker du går ud af salonen med det helt rigtige match. 

Vi bruger kun extensions af høj kvalitet, da de giver det mest perfekte og naturlige resultat. Extensions er lavet af ægte hår og selve kanten på banerne er håndsyet, som gør det muligt at lave de mest tynde og fine fletninger som føles naturligt inde i ens hovedbund.

Vi anbefaler, at du får rykket dine extensions op hver 6-8 uge og ønsker du at få rettet kanten til og klippet spidser på dem, er dette med i prisen. 

BOOK BEHANDLING HER

Glossing

Toning også kaldt glossing i nyere tid, er en semi permanent farve som dækker håret 70%, dvs., at den ikke dækker håret helt, men bevare det naturlige spil eller det spil man har lavet via reflekser, babylights eller balayage. Glossing kan laves i stortset alle nuancer, om du ønsker beige, perlemor, sand, varme eller kolde mørke farver, eller blot at give dit hår fornyet glans. Mulighederne med en toning er uendelige og udfra dine ønsker, billeder osv., finder vores frisører frem til den helt perfekte farve til dig. 

En glossing er også til dig der ønsker at få din egen naturlige farve igen, hvor vi går ind og matcher din egen farve i bunden med en glossing, så det bare kan få lov til at gro naturligt ud igen. 

BOOK BEHANDLING HER

Dybdevirkende kurbehandling

Vi tilbyder dybdevirkende kurbehandling i salonen når du besøger os - de kan bookes i forbindelse med en anden behandling, men det er også muligt at komme ind forbi os til en kurbehandling, en dejlig hårvask og en styling hvis det bare skal være ren forkælelse. Ingen af kurene kan købes i vores udvalg af produkter, det er salon kure og er specielt udvalgt, som en længerevarende kur til håret. Vi anbefaler dog altid at bruge kur hjemme 1-2 gange om ugen, for at holde håret ved lige, når du ikke besøger os. Vi kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige kur, som passer til dit hår og kan arbejde videre på din salon kur. 

Den dybdevirkende kurbehandling holder i op til 8 uger.

Vi anbefaler altid en kurbehandling efter en farvebehandling for at give dit hår den maximale pleje. 

BOOK BEHANDLING HER

Babylights

Babylights, som behandlingen lyder er bittesmå mini reflekser vi ligger i dit hår for at opnå en masse spil og nuance. De bliver lagt helt tæt til hovedbunden og er en klar anbefaling til dig der ikke kan få dit hår lyst nok, men heller ikke vil ud i en helfarvning som giver en markant større udgroning. Babylights bliver lagt så fine og små, at de også vil give en langt mindre tydelig udgroning end f.eks. reflekser vil gøre. 

BOOK BEHANDLING HER

Studs/klip af spidser

Denne behandling har vi lavet til de piger, der ønsker blot at få klippet spidserne og få sunde længder igen. Vi har lavet den til en billigere pris, så man har mulighed for at komme oftere og få klippet spidser og derfor får sundere hår på sigt. Behandlingen er uden vask og føn, men efter eget ønske laver vi en let styling, til at slutte behandlingen af med. 

BOOK BEHANDLING HER

Layers cut

Layers cut er igennem årene blevet en af vores mest populære klipninger. Det er en avanceret klippeteknik hvor vi går ind og løfter det yderste hår og skaber volume i håret, med de lette lag gør det dit hår nemmere at style og giver en mere holdbar styling, da håret ikke vil føles så tungt. En layers cut kræver at man har en del mængde hår, da det ellers vil blive for tyndt i spidserne, hvis håret ikke kan bærer det. Er du i tvivl om denne klipning kan passe ind i dit hår, så er du velkommen til at kontakte os, kigge ind, sende billede via mail eller Instagram inden du booker din tid. Denne behandling er inkl. vask, føn, styling. 

BOOK BEHANDLING HER

Brow lamination

Brow lamination er en semipermanent behandling til dine bryn. Hårene bliver behandlet med en plejende keratin creme, som manipulere med formen og groretningen af dine bryn. Dette giver brynene et permanent løft, en mere ensartet facon og skaber et mere fyldigt og tæt look til dine bryn. 

Behandlingen kan laves på både tynde og kraftige bryn for mere kontrol og let styling. 

Vi tilbyder altid farve og ret af brynene til denne behandling, men den kan også bookes uden. 

Brow lamination holder i 4-6 uger, vi anbefaler dog altid, at man venter med at få lavet behandlingen igen til minimum de fire uger er gået.

BOOK BEHANDLING HER